Vision
Børn og unge skal møde billedkunst, billedkunstnere og billedkunstundervisere på et højt professionelt niveau gennem hele deres barndom og ungdom.
Børn og unge skal have lige adgang til at møde og opleve visuel kunst som en selvfølgelig del af deres dagligdag gennem billedkunstaktiviteter, undervisning, udstillinger og møder med den professionelle billedkunstner, underviser, designer eller arkitekt. Her udforsker de mulighederne for at være skabende og innovative og styrker deres visuelle kompetencer, livsduelighed og kulturelle dannelse.
Værdigrundlag
Når kompetencecentret har afsøgt metoder til at få interessenterne til ”at tale med én stemme” og til at stå samlet som fagområde, har omdrejningspunktet været at finde et fælles sprog og nogle fælles kerneværdier for at beskrive området.
Vi betragter verden gennem værdier – det gør andre også –, så det er vigtigt at finde ud af, om samarbejdspartnerne forstår det samme ved værdierne, hvordan de prioriteres, hvad de betyder indholdsmæssigt for de enkelte områder, og hvordan de smitter af på samarbejdet og kommunikationen med andre interessenter.
De gennemgående fælles kerneværdier på alle delområder samler sig om fællesskab, mangfoldighed og kvalitet. Disse værdier er et barometer for løbende at beskrive mål og midler for den samlede indsats for børn, unge og billedkunst såvel på organisations- som på praksisniveauet. Værdierne danner desuden grundlag for beskrivelse af indsatsområder, udfordringer og anbefalinger.
Fællesskab
Målet om at styrke den samlede billedkunstneriske fødekæde indfries ikke i et lineært perspektiv, men ved at styrke alle led i kæden og sætte fokus på hele billedkunstområdet for børn og unge og sammenhængen imellem de enkelte led. Det fordrer et fællesskab institutioner, formidlere, undervisere og elever imellem. Det kræver netværk og videndeling både på lokalt og nationalt plan, og det kræver, at de enkelte områder tager ansvar, initiativ og aktivt del i samarbejdet.
Brobygningen og fællesskabet mellem forskellige aktører på billedkunstområdet skaber samtidig grobund for at tale med fælles stemme og giver området større volumen og gennemslagskraft. Samarbejdende fællesskaber skaber desuden rammerne for aktiviteter, der giver synlighed og udvikling for hele fagområdet.
For børn og unge skal det overordnede samarbejde bidrage til at skabe flere fælles mødesteder, interessefællesskaber og fælles oplevelser. Samtidig er indsigt i både samtidskunsten og vores fælles visuelle kulturarv med til at skabe et tilhørsforhold og et kulturelt fællesskab.
Mangfoldighed
Billedkunstområdet for børn og unge består af mange aktører og udgør et broget billede af institutioner og organiseringer, tilbud og tilgange. Inden for en fælles ramme udgør denne mangfoldighed en særlig demokratisk værdi, som gør området stærkt og dynamisk.
Det betyder, at der ikke skal etableres for faste, færdige organisationsmodeller, men at der tværtimod skal skabes plads og rum til flere modeller med hensyntagen til lokale forhold, hvor de lokale potentialer udnyttes, og hvor der kan etableres nye samarbejder. Et opmærksomhedspunkt er dog, at der kan opstå et dilemma i spændingsfeltet mellem fælles rammer/retningslinjer og mangfoldighed samt mellem kvalitet og mangfoldighed.
I praksisarbejdet med børn og unge betyder mangfoldighed en stor variation i aldersgrupper, målgrupper og social baggrund. Dette understreger en nødvendig rummelighed, der inkluderer alle børn og unge. Endelig dækker mangfoldighed også over fagligheden og et bredt billedbegreb, der favner billedkunst, arkitektur, design m.m. Det betyder ikke, at alt er lige godt, men understreger vigtigheden af at løfte blikket og have en varieret, åben og inkluderende tilgang til billedkunst med børn og unge.
Kvalitet
En gennemgående værdi, som alle interessenter insisterer på, er høj kvalitet og en professionel tilgang til hele området, i undervisning, formidling og ledelse. Fælles parametre for at fremme høj kvalitet er kvalificerede undervisere, tid til fordybelse og kontinuitet – og mulighed for eksperimenter, videndeling og kompetenceudvikling. Der er dog – afhængig af institutionen og dens opgaver – formentlig en forskellig vægtning af kunstfaglige, pædagogiske og sociale kvaliteter.
Alle interessenter peger på, at børn og unge skal møde engagerede og fagligt dygtige undervisere og formidlere, og at de skal opleve variation, kontinuitet og differentieret undervisning/formidling i egnede fysiske rammer. Nogle lægger særlig vægt på mødet med billedkunstnere og andre fagpersoner, gæsteundervisere og museumsbesøg, mens andre især lægger vægt på praksiselementet med fokus på både proces og produkt, det taktile og sanselige og opøvelse af færdigheder.
Et element, der ofte nævnes som en særlig kvalitet, er den kontekst, man agerer i. At bevæge sig uden for sin egen matrikel og uden for vante rammer kan ofte tilføre en ekstra kvalitet til mødet med billedkunsten. Inddragelse af lokale aktører og steder kan give børn og unge mulighed for at vise nye sider af sig selv og finde deres ”niche” og et fælles mødested med interessefæller.
Når man taler om kvalitet for børn og unge, skal der naturligvis tages hensyn til børns individuelle forskelligheder og til forskellige målgrupper. Hvad der er kvalitet for små børn, er ikke det samme for større børn og unge. Men for alle gælder det, at det at være medskabende og deltagende er en kvalitet, der skaber grobund for inklusion, motivation og trivsel og dermed udvikling af fantasi, faglighed og fordybelse.
Læs hele rapporten ”Med én stemme” her