I forlængelse af Kompetencecenterets arbejde med kunst og bevægelse har vi i samarbejde med Børnkulturhuset i Aarhus igangsat et projekt om action painting med billedkunstner Kristine Hymøller.
Kristine Hymøller er kunstner, bosiddende i København og har mange års erfaring med action painting med børn og unge. Om workshoppen siger Kristine:
Hjernen glemmer ofte, men kroppen husker. Derfor mener jeg, det er vigtigt i denne digitale tidsalder at arbejde fysisk med materialer. Derudover at det en øvelse i at give slip, så børnene ikke har fokus på det færdige resultat. Her arbejder de intuitivt og lader deres kroppe vise vejen. ACTION PAINTING er også en social handling, der støtter og opbygger nye gruppedynamikker. Her behøver man ikke skal kunne male eller tegne figurativt for at få et flot resultat. Det er mit sigte at, hvert enkelt barn skal kunne få en oplevelse af succes, så de føler sig trygge i det kreative.
ACTION PAINTING finder sted på Brobjergskolen i Aarhus i uge 19 2022.