Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst har gennem en længere periode samarbejdet med Utzon Center i Aalborg, Arkitektskolen Aarhus og Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur om at arrangere en konference med fokus på arkitekturformidling til børn og unge.
Resultatet er blevet konferencen “Hvorfor og hvordan skal børn og unge lære om arkitektur?”, der finder sted på Arkitektskolen Aarhus onsdag den 15. maj 2024. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding – og der er rift om pladserne, så tøv ikke for længe!
Billede: Det Mobile Arkitekturværksted på besøg i Syddjurs Kommune