På konferencen “Billedkunstens unge talenter” den 11. maj 2015 holdt Rune Gade, lektor på Kunsthistorie, KU, og tidligere formand for det nu hedengangne Statens Kunstråd m.v., et perspektivrigt oplæg, som vi har fået lov til at bringe et referat af her på siden.

 

Rune Gade: “Talentudviklingens vilkår inden for billedkunstområdet i Danmark”

Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst (KBUB) er udkommet af et meget længere stræk foretaget af det, som hed Statens Kunstråd (2003-2013 – blev nedlagt ved udgangen af 2013 og afløst af Statens Kunstfond). De skiftende formænd og udvalg har initieret en lang række tiltag. Noget af det, der stadig er referencepunkter, er:

• Bamford-rapporten[1]
• BGK’erne
• En række evalueringer, rapporter og kortlægninger, som har forsøgt at afsøge området og at give nogle redskaber til at skabe en bedre situation [for billedkunsten].

KBUB er altså et resultat af det samme arbejde: Ved Rune Gades (RG) tiltræden som formand for kunst­rådet forelå en kortlægningsrapport om børn, unge og billedkunst,[2] hvor der var en række anbefalinger. Man behøver ikke være ekspert eller lave kæmpe undersøgelser for at se, at billedkunstområdet er meget splittet, og det var også en af hovedkonklusionerne i rapporten: at der ikke er nogen som helst samling på billedkunstområdet, til forskel for de stærke områder som f.eks. musikken (som vi alle kigger misundeligt i retning af mht. økonomi og lovgivning) og scenekunstområdet. En anbefaling i rapporten var derfor at sikre, at fragmenteringen blev bragt til ophør. Og det er en af grundene til, at KBUB blev nedsat: for at sikre en eller anden form for organisering af hele området. Ekstremt vigtigt i det videre arbejde – hvis man bare vil nærme sig de forhold, f.eks. musikken har.

Man kan godt begræde, at der ikke længere findes et Statens Kunstråd, der netop havde mulighed for at sætte debatter i gang og lave kulturpolitisk arbejde, sætte en dagsorden over for politikerne mht. de forskellige kunstarter, og hvad de skulle i vores samfund. Dén opgave har Statens Kunstfond slet ikke på dén måde. Derfor kommer vi nok heller ikke til at se initiativer som Bamford-rapporten. Det er rigtig ærgerligt, for det er vigtigt, at man også fra kunstområderne selv og de støttegivende organer er med til at sætte en kulturpolitisk dagsorden. Det nytter ikke, at man bare laver skåltaler: Man bliver nødt til at gøre det begribeligt over for politikerne, for det er derfra ressourcerne kommer, og det er dem, vi skal have mobiliseret. Tale fornuftigt til politikerne og det offentlige samfund i det hele taget og derigennem få legitimeret det, vi arbejder med.

RG selv: Også en skåltale oven på dagens indlæg, der handler om praksisdimensionen ift. arbejdet med børn og unge: måder at arbejde på, der stiller sig i opposition til gældende normer i vores kultur, hvor alt skal kunne måles og vejes. Det problematiske begreb “talent” er også hentet fra denne målbare verden (jf. sport). Inden for kunstens verden er færdighedslære ikke alt – det, der gør én til kunstner, er det, der kan lægge oven i færdighedslæren. Man skal også opøve noget andet end færdigheder, noget som ikke kan måles og vejes. Det er ikke en X-factor-øvelse at lave talentudvikling, for det skal netop ikke være en stressfaktor for de unge talenter at gå ind i kunstverdenen, men et alternativ.

Jf. fremdriftsreformen inden for universitetsverdenen: Al kritisk tænkning, al selvstændig nysgerrighed etc. udraderes. Normen bliver netop at udslette alt, der ikke kan måles og vejes – og sætte en utilitaristisk nyttetænkning i hovedsædet. Det er vigtigt at fremstille alternativer til dette!

Men hvis man vil have penge, skal man tale med politikerne. Bliver nødt til at tilegne sig deres diskurs og forholde sig til “evidensbaseret forskning” (“det er jo skatteydernes penge”) – man må så at sige ’over i fjendens lejr’. En legitimeringsargumentation skal tilegnes, for at man kan gøre sig gældende. Og derfor er det måske alligevel relevant at tale om f.eks. “talentudvikling”, selvom det måske giver en dårlig smag i munden, og selvom der er mange problematiske aspekter knyttet til det. Klassisk diskussion i Danmark: Talent er knyttet til det elitære (>< bredden) – men vær varsom med dikotomier. Godt at se, at kompetencecentrets talentkortlægning tager hele feltet med i hele dets bredde. Der skal også være en udvikling til stede inden for billedkunstområdet i f.eks. folkeskolen, hvis vi skal have en intakt fødekæde (økologi).

Billedkunstområdet er næsten faldet helt bort i folkeskole og gymnasium (med gymnasiereformen, der trådte i kraft for 10 år siden) – kan også mærkes på universitetet nu. Ingen vil være linjefagslærere/undervise på gymnasiet, fordi det nu kun er et valgfag.

Der er tale om en forvitring, der starter nedefra og bevæger sig længere og længere ud, som ringe i vandet, og ødelægger grundlaget for en sund økologi inden for billedkunstfaget. Der er således ikke længere linjeuddannede billedkunstlærere i folkeskolerne; der uddannes altså ikke længere lærere til at undervise i de kompetencer, billedkunsten kræver.

Så det er kort sagt en voldsom situation og opgave, I står midt i. KBUB er en vigtig spiller (for beskedne midler). Der er momentum – der er en mulighed nu, som I kan bruge, eller I kan forpasse chancen. Vigtigt at komme videre fra bare at lappe på de forvitringer, der er sket, og i stedet begynde at tale om, hvad det er for nogle værdier, der knytter sig til billedkunstfeltet, som er værd at værne om.

Det har vi fået forskellige bud på i løbet af dagen:

1. Visuel HF (jf. Bamfords transfer-værdi): Når man behersker de musiske fag, bliver man også bedre til dansk og matematik og alt muligt andet. Men man bliver også bedre til at tænke på et metaniveau og arbejde tværdisciplinært og multimodalt. At man faktisk gennem billedkunstområdet kommer ind til at håndtere kompleksitet på en ny måde (hvilket der i den grad er brug for i dag).

Vs.:

2. Hinnum: Kunsten har en egenværdi, den visuelle kompetence er i sig selv en værdi, og det er tilstrækkeligt argument for at uddanne folk inden for det. Men man lærer også en masse, man kan overføre til andre områder (forskellige perspektiver – forståelse for andre synspunkter). Værdier, der rækker langt ud over kunstens område.

RG: De to fløje kan supplere hinanden, behøver ikke at være modsætninger.

Vigtigt ift. kunstens egenværdi: Dens evne til at få os til at tænke hypotetisk – se tingene fra et andet sted, en anden tid. Scenarier for, hvordan ting kan gå, er grundlaget for al menneskelig stræben – politiske visioner og utopier … Denne evne til at tænke hypotetisk skærpes gennem kunstens refleksionsevne.

Visioner for fremtiden – udnytte momentum optimalt:

Det handler om at ophæve fragmenteringen! Finde sammen, lære hinanden og beslægtede initiativer, uddannelser etc. at kende. Ting kan med fordel blive koordineret bedre på landsplan, især hvis der skal være kulturpolitisk impact. Det gælder om at løfte et samlet krav for området ind på kulturpolitisk niveau og lave lobbyarbejde dér, der sikrer, at der bliver tilført de nødvendige ressourcer, som videre udvikling af talentområdet inden for billedkunst kræver.

Det handler om at få sig et lovgrundlag: Få skrevet billedkunstområdet ind i en lov om billedkunst og sikre sig, at kommunerne har en forpligtelse ift. billedkunst – på en anden måde end i dag. Langt og tungt arbejde, hvor det er vigtigt, at man står samlet, og at det er en samlet stemme, der taler, for at det skal have nogen gang på jorden

Efterstræbelsesværdigt med koordinering mhp. sikring af kvaliteten af undervisning/uddan­nelser. Stort arbejde, da der er mange forskellige holdninger til, hvordan man laver kunstnerisk talentudvikling. (F.eks. synes RG i modsætning til Hinnum, at tegning er vigtig – hænger sammen med kroppen, forståelse af os selv som kropslige entiteter; forbindelse mellem finmotorik og hjerneaktivitet etc.)

Det er ikke let at koordinere feltet pga. den store mangfoldighed, men ekstremt vigtigt at finde sammen om fælles overordnet mål, som kan blive et meget vægtigt og relativt simpelt argument over for det politiske niveau. Fælles kvalitetsniveau og fælles rammer for, hvordan kvalitetssikringen kan udfolde sig. Men det er vigtigt at bibeholde det decentrale, den diversitet, der er på området – fordi den også har en kvalitet. F.eks. forvaltes BGK’er meget forskelligt institutionelt. Men kort sagt: Selv inden for en organisering og en koordinering kan man godt have forskellighed, samtidig med at man sikrer, at der er enighed.

Også vigtigt: Der skal ske en profilering af billedkunstområdets særegenheder og dets særlige kompetencer for at sikre politisk og bred samfundsmæssig bevågenhed. En stemme ud i den brede offentlighed, der fortæller, hvorfor dette er vigtigt. Komme ud med disse argumenter!

• Argumentationen skal bæres af verbalt sprog – men kunstens bedste argument er kunsten/værkerne selv.
• Man må eksponere den kunst, der bliver lavet, også af studerende.
• Skabe professionelle rammer/udstillingsmuligheder for værkerne.
• Give en bredere offentlighed kendskab til kunsten – for at folk kan forstå, at det er vigtigt. Også et incitament for dem, der følger en kunstnerisk uddannelse (>< tendensen til isolerede celler).
• Professionalisere arbejdet ved at arbejde målrettet med lobbyarbejde over for politikere. Det skal der gøres inden for dette område, hvis man vil have succes. Professionel rådgivning – advisory board! – der kan bistå én i det arbejde.
• Meget gerne krav om linjefagsuddannede lærere i billedkunst i folkeskolen.

Det korte af det lange er, at det er vigtigt at udvikle et argumentationskatalog! Korte overskrifter vedr. det, feltet er enige om, og enige om at fremføre over for politikerne – en række argumenter, man kan tæppebombe politikerne med. Vanskeligt, men ekstremt vigtigt arbejde, hvis vi gerne vil have, at billedkunst får en bedre og sikrere plads i samfundet.

[1] Anne Bamford og Matt Qvortrup: The Ildsjæl in the Classroom: A Review of Danish Arts Education in the Folkeskole, 2006

[2] Pluss Leadership (for Børnekulturens Netværk): Børn/Unge og Billedkunst. Kortlægning af situationen vedrørende billedkunst for, med og af børn og unge. November 2011